Anmeldelse af 3 VPN løsninger


I denne artikel anmelder jeg 3 fornuftige VPN løsninger som jeg selv har anvendt. Der er et utal af VPN udbydere på nettet men desværre kan den forkerte udbyder gøre mere skade end gavn .

Hvornår bør du bruge en VPN forbindelse

Hvis du forbinder til ukrypterede wifi netværk eller netværk styret af andre (det kunne være et arbejds- eller skole-netværk) risikere du at andre følger med i hvad du foretager dig på nettet eller omdirigere dig til falske sider.

Så hvis du forbinder til en ukrypteret hjemmeside vil andre kunne se alt hvad du foretager dig på siden, hvad du skriver og opsnappe passwords.

Et ikke krypteret netværk kunne for eksempel være de netværk som hoteller eller shopping centre stiller til rådighed hvilket, især når man er i udlandet, er meget belejligt men på et åbent netværk bør du regne med at alt hvad du foretager dig er offentligt hvis ikke du benytter dig udelukkende af https sider eller en VPN forbindelse.

Så hvis du skal forbinde til usikre netværk vil jeg anbefale at du anvender en VPN løsning. Det vil ikke gøre den store forskel på din hjemme forbindelse men kan betyde alverden for din sikkerhed på åbne netværk.

Freedome

Freedome VPN

Freedome er en VPN løsning fra finske f-secure der har et generelt godt rygte. Ud over selve VPN delen tilbyder den også generel malware beskyttelse samt beskyttelse imod sporing og ondsindede websider.

De har rigtigt gode hastigheder, ofte over 40 megabit begge veje og endpoints over hele verden. Jeg har brugt freedome i små to år og det har været enormt sjældent været nogen form for tekniske problemer.

De tilbyder support via forum og chat, og de giver udmærket svar. Der er klienter til Windows, Mac, iOS og Android. Man kan ikke anvende freedome uden at anvende deres klient software.

Pris 30 kroner om måneden for 3 enheder (når man binder sig for et år). De har en 7 dages gratis prøve periode. De har flere gange haft udsalg med store rabatter.

Tunnelbear

Tunnelbear VPN

Tunnelbear er et canadisk firma der udelukkende sælger VPN løsninger. I modsætning til freedome laver de ingen filtrering af trafikken, de beskytter den udelukkende imod opsnapning. Hastighederne er fine og tekniske problemer er sjældne. Tunnelbear har klienter til de almindelige platforme (Windows, Mac, iOS og Android), derudover understøtter de som de eneste chromebooks med et browser plugin.

Deres Chrome plugin fungere rigtigt godt men beskytter kun trafikken i browseren, ikke andre programmer på computeren.

Plus

  • Virker på chromeOS som den eneste.
  • Udmærkede hastigheder men ikke så gode some freedome

Pris 33 kroner om måneden for 5 enheder hvis man binder sig i et år, 63 kr hvis man betaler på månedsbasis. De har en gratis konto hvor man kan bruge 500 megabyte trafik om måneden.

ProtonVPN

Proton VPN

Protonvpn leveres af firmaet bag protonmail der leverer krypterede e-mail løsninger.

Som tunnelbear filterer protonvpn ikke trafikken og leveres via Schweiz.

I modsætning til de to andre levere protonvpn ikke klient applikationer til de fleste platforme men man skal manuelt sætte det op hvilket er besværligt (link til iOS guide). Dog har de lækre apps til enkelte platforme(Windows, mac) så det kommer nok i længden.

Plus

  • Mulighed for gratis konto

Minus

  • Besværlig manuel opsætning da de ikke har apps til download.
  • Dårligste hastigheder af de tre muligheder, selv på betalings kontoen.

Pris 29 kroner om måneden for 2 enheder betalt på månedsbasis. 50 kroner for bedre hastigheder og 5 enheder. De har også en gratis konto med meget lave hastigheder som der er venteliste til.

Konklusion

F secure freedome har det tekniske mest velfungerende produkt og dem jeg ville anbefale hvis man har brug for en permanent løsning. Desværre sælger de kun deres abonnementer på på årsbasis.

Tunnelbear tilbyder abonnement på månedsbasis og fungere rimeligt, så har man brug for dem en kortere periode en gang imellem eller det er vigtigt at løsningen understøtter chromebooks er det et acceptabelt alternativ.

ProtonVPN mangler apps til nem opsætning og deres gratis løsning er meget langsom. Så medmindre pris er det absolut vigtigste punkt ville jeg ikke anvende dem. Dog er de den eneste helt gratis VPN løsning jeg overhoved ville overveje at anvende.

Et andet alternativ hvis man har lidt teknisk håndelag er at lave sin egen VPN server med algo, det har jeg skrevet om her.

Opdatering Februar 2020: En gratis løsning der er kommet til siden jeg skrev artiklen er cloudflare warp. Det kan du læse om her.