Hvís du forbinder til et ukrypteret trådløst netværk med din computer eller telefon kan alle andre på netværket se alt hvad du fortager dig på ukrypterede (ikke https) hjemmesider eller email konti. Det kan være ting som at se hvad du skriver til andre eller at opsnappe dine passwords.
Et ikke krypteret netværk kunne for eksempel være de netværk som hoteller eller shopping centre stiller til rådighed hvilket, især når man er i udlandet, er meget belejligt men på et åbent netværk bør du regne med at alt hvad du fortager dig er offentligt.
Så hvis du skal forbinde til usikre netværk vil jeg anbefale at du anvender en VPN løsning eller hvis det er nødvendigt kun bruger https sider.
freedome tilbyder en udemærket VPN løsning til computere og telefoner. Der er også andre gode VPN muligheder, men jeg vil anbefale dig at holde dig fra de gratis løsninger.
Hvordan finder man så ud af om et netværk er sikkert?
Hvordan du ser sikkerheden på netværket kommer an på hvilket type enhed du anvender.
-
På Windows kan man se at netværksnavnet efterfølges af ordet “Sikret” som i ovenstående skærmbillede.
-
På iOS vil den advare dig når du prøver at forbinde til netværket.
-
På android enheder vil de fleste under netværksnavnet skrive en variant af “secured with” også sikkerhedstypen.
Generelt kan man sige at hvis netværket spørger dig om en adgangskode direkte når du forbinder til netværket (ikke senere på en hjemmeside) er der stor sansynlighed for at sikkerheden ikke er helt gal.